10-KANTEN
- Personlig og lokal kundekontakt
- Ekspertise og erfaring
- Teknologisk opdateret og kreativ tilgang
0-Kanten, Boligforeningen FREMAD/DAB, Esbjerg
Hos 10-Kanten i Esbjerg opstod projektet på den helt klassiske måde: med et møde i en skurby og en projektlederpavillon, hvor idéer, behov og muligheder begyndte at tage form.
Det nye 6-etagers byggeri havde lange, hvide vægge, som skulle gøres mere varme, levende og oplevelsesrige. Samtidig var der behov for tydelig beboerinformation, værdiord og en gennemført farvesætning, hvor hver etage fik sit eget visuelle udtryk.
KRISSKILTE har leveret og monteret en bred vifte af løsninger til både inde- og udearealer. Indvendigt har vi arbejdet med beboerinfo, etagetemaer, farver, fotos, tavler og tal ved postkasser samt information i trapperum. Udvendigt har vi blandt andet lavet en pylon med LED-lys, to ens sæt bukkede facadeløsninger med bogstaver uden lys, montering på de høje facadebeklædninger samt bogstaver ved taget over hovedindgangen.
Seks etager med hver sit tema
Hver af de seks etager har fået sit eget tema og sin egen farveidentitet:
Stueetagen har temaet “Esbjerg i stuen” / 1.sal har temaet “Danmark”
2. sal har temaet “Europa” / 3. sal har temaet “Amerika”
4. sal har temaet “Uddannelse” / 5. sal har temaet “Sport”
Farverne blå, rød, gul, brun, orange og grøn er brugt som gennemgående markører fra stueetagen til 5. sal. RAL-farverne er anvendt på plader med tekst og i trapperum, kombineret med fotos, der relaterer sig til de enkelte temaer.
Resultatet er et byggeri, hvor skilte, farver og visuel udsmykning ikke kun hjælper beboere og besøgende med at finde vej, men også skaber stemning, identitet og en mere imødekommende oplevelse i hverdagen.
Har du spørgsmål eller ønsker du et uforpligtende tilbud?
Kontakt KRIS & KOMPAGNI ApS allerede i dag for kompetent sparring og rådgivning.